Forældresamarbejde


Vi prioriterer samarbejdet med forældrene højt. Hensigten med dette er bl.a. at benytte de ressourcer, som kan ligge i familiens medvirken og samtidig reducere risikoen for misforståelser og problemer. Vi ønsker, at forældrene så vidt mulig stadig føler sig, som en del af den unges udvikling til trods for, at den unge kan være personlig myndig. Dette samarbejde med forældrene sker selvfølgelig i overensstemmelse med den unges ønsker og samtykke. Mange unge har ofte et sporadisk netværk, hvorfor det vil være væsentligt, hvis vi kan hjælpe den unge med at udvikle eller bevare sit netværk.